Forbud mod gamle bildæk i kunstgræsbaner nu med sikkerhed på vej: – De sørger for, vi kan holde klubben i gang året rundt

Af Christopher Høeg Lundberg

Et forbud mod ophuggede bildæk i kunstgræsbaner har været flere år undervejs, men nu er der ingen tvivl – forbuddet kommer. Det giver bekymringer hos både de lokale fodboldklubber og i kunstgræsbranchen.

Gummigranulat. Selvom de er meget små, så er de sorte gummistykker næsten altid til at få øje på. Og næsten lige meget om man har spillet fodbold eller ej, så har man enten set eller rørt det før.

Granulat er ifølge den danske ordbog afledt af det latinske ord ’granulum’ og betyder ’lille korn’, så der er en mening med galskaben, når gamle bildæk hugges i stykker og får nyt navn. For det er, hvad de er – gamle bildæk.

Igennem nærmest halvdelen af mit liv har jeg haft mere eller mindre fri adgang til en kunstgræsbane med gummigranulat. Enten i den ungdomsklub jeg gik i efter skole eller hjemme i mine forældres have, hvor min far havde fundet plads til en bane. Uden tvivl til stor ærgrelse for min mor, der nok hellere havde set på noget andet samme sted.

Jeg ved om nogen, hvor irriterende det er at få i skoene, og hvor sort man selv kan ende med at blive efter en times fodbold i bare tæer. Selv hvis du beholder skoene på, kommer du ikke udenom i hvert fald at skulle vaske hænder bagefter.

Men det betyder også, at jeg ved, hvor nemt det er at sætte gang i spillet. For banen er aldrig hård som is midt i november, bare fordi temperaturen har ramt frysepunktet. Og har vi haft en normal dansk sommer med nedbør i hele juli, kan man alligevel spille mål til mål uden af få mudder over det hele. Og det har jeg gjort. Flere gange end jeg kan huske. Oftest sammen med min ældste lillebror eller sågar helt for mig selv.

Men nu har EU fået nok af de små stykker gummi, som forældre verden over sikkert har ønsket langt, langt væk de seneste to årtier. I oktober stod det nemlig klart, at det fremsatte forslag fra EU-kommissionen om forbud mod forskellige slags mikroplastik bliver til virkelighed. Men det er langt fra alle, der er glade for den beslutning.

Kunstgræsbanen er en nødvendighed

Det er ikke en tilfældighed, at vi fik lavet en kunstgræsbane for år tilbage. Min far sælger det, så derfor var der nærmest ingen vej udenom. Min far, der herfra går under sit navn Martin Høeg, er én af omkring 15 danske kunstgræssælgere. Og han er godt træt af EU’s beslutning.

– På grund af ønsket om at komme mikroplast til livs, så vælger man her et produkt, hvor der er langt flere fordele end ulemper, og udfaser det. Og det ærgrer mig helt vildt, siger han.

Martin Høeg er en af de første kunstgræssælgere i Danmark med sit firma WGS – Wellness Group, og med 20 års erfaring er han pt. den længst aktive forhandler i landet.

Ulemperne med gummigranulat, som han her taler om, er, at det som ganske almindeligt plastik nedbrydes meget langsomt i naturen.

Ifølge Miljøstyrelsen herhjemme kan mikroplastik som netop gummigranulat også optages af levende organismer og dermed ændre deres fødeindtagelse.

– Der er stadig meget begrænset viden om, hvordan miljøet påvirkes af mikroplastartikler, der frigives fra kunstgræsbaner. Ud fra et forsigtighedsprincip bør spredningen derfor begrænses, så vidt det er muligt, står der i en rapport fra Miljøstyrelsen.

Hos fodboldklubben Frederikshavn FI eller FFI, som de hedder i daglig tale, kender man godt til både kunstgræsbaner og Martin Høeg. Én af de første baner i Danmark blev nemlig lavet af WGS på FFI’s træningsanlæg på Fodboldvej i Frederikshavn tilbage i 2004. Og i år var det så endelig tid til at skifte den ud med en ny.

– Vi er nødt til at have en kunstgræsbane. Vi afsluttede for eksempel vores sæson på den i år, fordi man simpelthen ikke kunne spille på andre af vores græsplæner, fortæller formand i FFI, Anders Brandt Sørensen.

En baneudskiftning var nødvendig, da kunstgræsbaner holder i omkring 12 år. Og ifølge formanden var det slet ikke en mulighed at fortsætte uden en kunstgræsbane.

– Vi har et vist ambitionsniveau for fodbolden i vores klub, og der er det simpelthen vigtigt at komme ud og få trænet hele året rundt. I et land som Danmark vil det også sige, at man er nødt til at spille på noget andet end græs, det kan bare ikke være anderledes.

I 2021 nedlagde FFI den gamle kunstgræsbane, inden man havde fundet pengene til en erstatning. Banen fra 04’ havde udtjent sin værnepligt og var blevet for dårlig at spille på. Derfor så man sig nødsaget til at leje sig ind på naboklubben Bangsbo Frejas kunstgræsbane. Og her kunne formand Anders Brandt Sørensen for alvor mærke nødvendigheden af en kunstgræsbane.

– Vi brugte mange penge på at leje os ind på deres bane i den periode. Og samtidig er der ikke mange ting, jeg er blevet plaget mere omkring end en ny kunstgræsbane. Fra trænere, forældre og medlemmer. De plagede om banen, stort set indtil vi fik den, og det ser jeg kun som et tegn på, at banen er nødvendig. Et tegn på, at man har været dybt frustreret over ikke at kunne spille den sport, man elsker, på det niveau man vil.

En del af en større pakke

Forbuddet på gummigranulat er bare én ud af flere ting, der bliver forbudt både at købe og sælge i EU. Kommissionen har længe ønsket yderligere tiltag mod det såkaldte mikroplastik, der bevidst tilsættes til produkter. Her er der altså ikke tale om for eksempel det spild, der kommer fra dækkene på din bil, da det anses som ubevidst, men gummigranulat til for eksempel en kunstgræsbane.

Ifølge EU ender op mod 42.000 tons bevidst tilsat mikroplastik i naturen hvert år, og det gør de nu op med i en stor samlet forbudspakke mod en masse forskellige produkter.

Udover gummigranulatet forbydes blandt andet også mikroplast i kosmetiske produkter, mikroplast i rengøringsmidler og glitter og pailletter lavet af plastik.

– Jeg mener ikke, at forbuddet er baseret på en reel risiko, men mere på politik, og jeg frygter, at konsekvenserne rent miljømæssigt kan ende med at være værre, siger Martin Høeg og fortsætter:

– I stedet for at hente gummigranulat hos virksomheden Genan i Viborg, skal jeg nu til at fragte alternativer som kork fra Portugal op gennem Europa på tre lastbiler. Som jeg ser det, vil det udlede mere CO2, men det er en helt anden regnestok. Her forholder de sig kun til mikroplastik, siger han.

Efter forslaget blev fremsat af Europa-Kommissionen i februar, er det blevet stemt gennem både rådet og parlamentet og blev endeligt vedtaget i oktober.

Frygt for medlemstab uden en kunstgræsbane

I Nørresundby Boldklub kender man i den grad også til vigtigheden af en kunstgræsbane. De fik lavet deres baner i 2016, og de seneste år har de kunnet mærke en klar tilgang af børn og unge.

– Man kan ikke måle direkte, om det er kunstgræsbanernes skyld, men vi tror på, at det at kunne give et attraktivt tilbud til vores medlemmer også bliver vel modtaget, fortæller formand for Nørresundby Boldklub, Thomas Bunch Jensen.

Deres to kunstgræsbaner repræsenterer en investering på omkring 6-7 millioner kroner, der endnu ikke er helt afskrevet, og derfor håber de da også i klubben, at banerne holder mange år endnu.

– De er mega vigtige for os. De sikrer, at vi overhovedet kan spille kampe i det sene efterår og afvikle de officielle turneringer. Så de sørger for, at vi nærmest kan holde gang i klubben året rundt, forklarer han.

Thomas Bunch Jensen fortæller, hvordan det i Nørresundby og Aalborg er nærmest umuligt at finde ledige haltider i vinterhalvåret, og derfor er kunstgræsbanerne deres eneste mulighed for at kunne tilbyde noget til deres medlemmer.

– Indefodbold hos os er nærmest ikke eksisterende, da hallerne i området i forvejen er booket af andre sportsgrene. Og det er vel egentlig også fair nok. Det kan ikke være helt nemt at spille badminton udenfor i november, lyder det fra formanden.

De er mellem 900 og 1000 medlemmer i Nørresundby Boldklub og stort set alle klubbens hold bruger kunstgræsbanerne i vinterhalvåret, ligesom banerne også lejes ud til andre klubber.

Nye tal fra DBU Jylland viser, hvordan vinterfodbolden kun vokser og vokser. I år er der 22 procent flere tilmeldte hold til de officielle vinterturneringer på kunstgræs end tidligere i ungdomsrækkerne. På seniorsiden står udviklingen mere stille.

Er det din fornemmelse, at flere bliver ved fodbolden hen over vinterperioden nu, hvor I har fået en kunstgræsbane?

– Ja, det er det helt klart, den hjælper uden tvivl med at holde på vores medlemmer. Da vi ”lukkede” klubben ned over vinteren og først kunne starte op på græs 1. april, så ville der være nogle, der havde fået øjnene op for andre sportsgrene eller helt valgt at stoppe. Det så man nok primært i de ældre ungdomsårgange, hvor der var mange andre interesser med venner og skole og så videre, forklarer Thomas Bunch Jensen og fortsætter:

– Får vi færre medlemmer, kommer der færre kontingentkroner i kassen. Jeg tror, et forbud vil få store konsekvenser for os.

Det er ikke muligt for at ham at komme med et specifikt tal på, hvor mange medlemmer de kan risikere at miste i løbet af en vinter, men spørger man en af Danmarks førende sportsøkonomer, Kenneth Cortsen, er det bare én af de udfordringer, de lokale fodboldforeninger kan stå med, når forbuddet rammer. Han ser dog noget andet, som det største problem.

Forbud kan give økonomiske problemer

Både i Frederikshavn og Nørresundby står man med en bane, der har kostet flere millioner kroner. Og de er langt fra de eneste.

Ifølge facilitetsdatabasen på Idrættens Analyseinstitut er der 402 kunstgræsbaner i hele landet. Flere end 50 af de baner er kommet til i de seneste fem år.

– Det har været en stor investering for os på 2 millioner kroner, og den skal vi i hvert fald kunne afskrive over 10 år. Hvis vi skal betale mere end de 200.000 kroner om året, så bliver det en meget dyr og omkostelig affære for os, fortæller Anders Brandt Sørensen.

I Nørresundby Boldklub frygter man det samme.

– Ender det med at de forbydes helt, så står vi med nogle kunstgræsbaner, der ikke er fuldt afskrevet endnu og nogle baner, vi ikke kan bruge. Det ville godt nok være træls. Det er lidt som at købe en bil og få at vide, at man ikke må bruge motoren, og så har du en bil, der står stille, siger Thomas Bunch Jensen.

Køb- og salgsforbuddet på gummigranulat gælder fra oktober 2031, hvorimod glitter og pailletter af plastik allerede er blevet forbudt. Det giver fodboldklubberne nogle år til at få styr på fremtiden, men frygten for konsekvenserne er reel nok. Sådan lyder det fra sportsøkonom Kenneth Cortsen, Ph.d. og sportsøkonom ved UCN.

– Det er svært at sætte et tal på, hvor meget det kan ramme de danske klubber, fordi situationerne oftest er helt forskellige. Klub A har måske én bane, klub B har halvanden og klub C har to baner.

– Der er ingen tvivl om, at det her forbud bliver en stor udfordring for mange klubber, for det er ikke noget, man har budgetteret med. Og det er den væsentligste problemstilling, som jeg ser det, siger Kenneth Cortsen.

For fem år siden repræsenterede de danske kunstgræsbaner en samlet investering på minimum 1,5 milliarder danske kroner. Siden da er der kun kommet flere baner til, som tidligere beskrevet.

Ifølge EU’s egne beregninger kommer det nye forbud til at koste omkring 19 milliarder euro for interessenter, industrier, sportsklubber og kommuner i hele Europa. Her er der dog ikke tale om forbuddet på gummigranulat specifikt men hele det nye mikroplastikforbud.

– Skal man ud og erstatte sit gummigranulat med materialer, der passer ind i de nye rammebetingelser, og de materialer så er væsentligt dyrere, og man ikke har budgetteret med det, så er det selvfølgelig en markant omkostning, der bliver lagt ned over hovedet på de her klubber, forklarer Kenneth Cortsen og fortsætter:

– Hvor stor en omkostning det bliver, mangler klubberne stadig svar på, da man endnu ikke ved, hvilket alternativ der egner sig bedst. Sikkert er det, at man på et tidspunkt skal ud og reparere på et vigtigt produkt for fodboldklubberne bare for at kunne fortsætte med at bruge det.

Kenneth Cortsen håber, at klubberne kan få hjælp til omlægningen ved at søge penge eller ved at involvere erhvervslivet i processen, for han mener ikke, kunstgræsbanerne kan undværes i dagens foreningslandskab.

– Vi har kunnet se over tid, hvor stor en glæde de her baner har givet i idræts- og fodboldmiljøerne på tværs af det ganske land.

Markedet holder vejret

Tilbage hos Martin Høeg og WGS i Frederikshavn giver forbuddet også nye ting at forholde sig til. Siden 2004 har de solgt tæt på 100 kunstgræsbaner – de fleste i Danmark men også Sverige og Grønland.

– Branchen er ret enige om, at vi i fremtiden ikke kommer til at lave de mængder kunstgræsbaner, som vi plejer. Både på grund af pris og kvalitet. På samme tid forventer jeg, at markedet flytter sig, så vores primære produkt går fra at være de store baner til at være mindre baner med korte strå eller baner bare med sand, siger Martin Høeg.

Sportsøkonom Kenneth Cortsen anerkender, at selvom de tydeligste konsekvenser ligger hos klubberne, så kræver forbuddet en forandringsparathed hos firmaer som netop WGS.

– Man skal som individuel aktør i branchen formå at tilpasse sig. Hvis man ligger inde med et produktionsapparat og et lager efter de gamle bestemmelser, så handler det om at få tilpasset sin forretning til det marked man opererer på, forklarer han.

Når WGS sælger en bane, kommer græsset fra en af de største spillere på det internationale kunstgræsmarked – det hollandske firma Edelgrass. De er én af få producenter verden over, der foretrækkes af det internationale fodboldforbund FIFA, når der skal leveres kunstgræs.

– I øjeblikket venter folk og ser, hvad forbuddet får af betydning, så derfor er markedet gået lidt i stå. Købelysten kommer uden tvivl tilbage, men lige nu er folk afventende, fortæller Ben Aan De Stegge, der er regional salgschef i Edelgrass.

Indtil nu har gummigranulat været brugt på mellem 60-80 procent af alle kunstgræsbaner med græs fra Edelgrass ifølge Ben Aan De Stegge, og derfor forventer de også at kunne mærke forbuddet på økonomien.

– Ja, uden tvivl. For banerne som helhed vil blive meget, meget dyrere. Græstæppet, som vi sælger, vil koste det samme, men fyldet kommer til at koste mere, og det hjælper ikke os, siger Ben Aan De Stegge.

Hug til økonomien eller ej, er det så ikke også jeres ansvar, at et produkt som gummigranulat ikke ender i naturen?

– Jo, det er det. Men så længe man holder gummigranulatet inde på banerne, så er der ingen problemer med det overhovedet, lyder det fra salgschefen og Martin Høeg stemmer i:

– Det er ikke produkterne den er gal med, det er adfærd fra brugere og driftsfolk. Man bør i stedet kigge på at granulatsikre med sluser og vindgennemtrængende presenningsduge op ad hegnet rundt om banerne, siger den nordjyske direktør.

Også i fodboldklubben FFI kan man se meningen med at forhindre, gummigranulatet forsvinder ud i naturen.

– Vi har med den nye bane valgt at købe granulatsikring, fordi vi sådan set godt forstår, at gummigranulatet ikke hører hjemme udenfor banerne, og derfor vil vi gerne gøre alt, vi kan, for at holde på det. Det mener jeg faktisk, vi er forpligtet til, siger Anders Brandt Sørensen.

Hvad med alternativerne?

Sikkert er det, at landets 400 baner – og de mange tusind i EU – indenfor den næste årrække skal finde noget andet fyld. Og alternativerne er allerede til stede.

Kork er det alternativ, der nævnes oftest, når snakken falder på gummigranulatets arvtager, men man tester også majs, olivenkerner, mandler eller sågar lecanødder.

– Specielt i Skandinavien, hvor det bliver meget kold og meget vådt, tror jeg ikke, alternativerne er løsningen lige nu. Men vi er nødt til at gøre noget, siger Ben Aan De Stegge.

De nævnte alternativer er ifølge Martin Høeg både dårligere i kvalitet og i pris, og det påvirker i sidste ende det færdige produkt.

– Prisen på et kilo kork er 10 gange så høj, som et kilo gummigranulat. Og holdbarheden er markant dårligere. Men nu bliver der sat turbo på produktudviklingen, så på et tidspunkt kommer der jo noget, der virker, siger han.

Samme optimisme finder man hos FFI’s formand Anders Brandt Sørensen.

– Jeg tror på, at man finder et alternativ. Det lykkes næsten altid, når man bliver tvunget til det.

Spørger man Ben Aan De Stegge, der har solgt kunstgræs i 18 år, så er der snart ingen vej udenom alternativerne, for de baner, der allerede er lavet, holder jo ikke for evigt.

– Forbuddet er der, så vi skal finde nogle løsninger, men vi kommer ikke uden om at det bedste produkt stadig vil være gummigranulat. Gummigranulat giver lige nu de bedste forhold på banen til både spillere og bold, siger han.

Tror du på, at et af de her alternativer kan være gode nok til at erstatte gummigranulat i fremtiden?

– Det bliver meget svært. Der er nogle materialer, der kunne overtage, men det koster 2-3 gange så meget. Vi leder efter de samme egenskaber, som gummigranulatet giver nu, for den samme pris, men det er umuligt, lyder det fra Ben Aan De Stegge.

Sikkert er det, at det fra oktober 2031 ikke længere er muligt at købe gummigranulat til kunstgræsbaner i EU. Det er ikke et brugsforbud, og derfor kan du bruge din nuværende kunstgræsbane lige så tosset, du vil, men på et tidspunkt skal den udskiftes.

Banen hjemme i mine forældres have er allerede ved at blive fjernet. Men det har intet med gummigranulatet at gøre. Der bliver simpelthen bare ikke spillet nok på den længere – hvilket jo gør den til den totale modsætning af kunstgræsbanerne i de danske fodboldklubber.

Derfor anbefaler sportsøkonom Kenneth Cortsen også, at man som fodboldklub eller for den sag skyld privat ejer af en kunstgræsbane allerede nu begynder at lave en plan for fremtiden – både med hensyn til økonomien og materialevalg. Det er derfor, de har fået en tilpasningsperiode på hele otte år.