Af Christopher Høeg Lundberg
EU’s nye forbud mod mikroplastik kommer til at gå ud over kunstgræsbanerne. Det bekymrer i det professionelle fodboldlandskab herhjemme, hvor kunstgræsset er en essentiel del af fødekæden i talentudviklingen af nye fodboldspillere.
I oktober lå det helt fast, at der fra 17. oktober 2031 ikke længere må købes og sælges det såkaldte gummigranulat til kunstgræsbaner i EU. Det betyder også, at de fleste af landets 400 kunstgræsbaner indenfor en årrække skal finde et alternativ.
Udsigten til en fremtid uden gummigranulat er dog ikke noget, der begejstrer hos det professionelle fodbold-Danmark. Gummigranulatet har de seneste to årtier nemlig vist sig at være i centrum for den danske talentudvikling.
Det fortæller Sune Smith-Nielsen, der til daglig er udviklingsdirektør og arbejder med talentudvikling og sportslige udviklingsprojekter i FCK. Derudover er han også en del af talentudvalget i DBU, der kigger på, hvordan den nationale talentudvikling samlet set kan blive bedre.
– Klubber skal nu ud og finde alternative materialer, der kan fyldes i banerne, og det bekymrer mig rigtigt meget. Vi skal finde et materiale, der giver den samme jævnhed på banen, det rigtige opspring fra bolden og et materiale, der kan klare frosten, fortæller Sune Smith-Nielsen.
Siden kunstgræsbanerne rullede over det danske fodboldlandskab midt i 00’erne, har klubberne kunnet øge træningstiden og kvaliteten af træningen på en og samme tid.
– Kunstgræsbanerne er sindssygt vigtige for talentudviklingen, siger Sune Smith-Nielsen.
– Før kunstgræsset trænede vi måske to gange om ugen i vinterperioden. Altså havde vi mindre banetid i hele fem til seks måneder af året. Helt konkret betød det markant færre boldberøringer og færre minutter på træningsbanen. Så kunstgræsset har været en afgørende ting for dansk talentudvikling, det er der slet ingen tvivl om, siger han.
Fra amatør til elite
Det er ikke kun landets professionelle fodboldklubber, der kigger på det nye forbud med nervøsitet. De lokale fodboldklubber ved nemlig godt, at talentudviklingen starter hos dem.
– Jeg tror ikke, du kan have en fodboldklub med ambitioner i Danmark i dag uden også at have en kunstgræsbane. Så er du nødt til at skulle ud og låne en i nabobyen eller lignende.
Sådan lyder det fra formanden i Frederikshavn FI, Anders Brandt Sørensen, der i sommer kunne indvie klubbens nye kunstgræsbane.
– Der er simpelthen ikke mulighed for at drive noget, der minder om en velfungerende klub med ambitioner, hvis ikke man har en kunstgræsbane, siger han.
I Frederikshavn kender de en hel del til netop kunstgræsbaner og deres betydning. FFI, som klubben kaldes i daglig tale, var nemlig en af de første klubber i Danmark, der fik lavet en kunstgræsbane. Det skete tilbage i 2004.
– Mulighederne for talentudvikling bliver større med kunstgræs. For det er bedre at træne udenfor på en fodboldbane end at træne futsal eller indendørs fodbold. Det er bedre at træne på den måde, man også spiller fodbold på om sommeren, lyder det fra Anders Brandt Sørensen.
Og netop træningsmetoderne fra ”gamle dage” er noget, man helst ikke byder velkommen tilbage fra FCK’s side.
– Det at træne på en grusbane eller spille indendørs fodbold, som man gjorde før i tiden, giver på ingen måder den samme fodbolduddannelse, som kunstgræsset kan give i dag. Talentudviklingen har udviklet sig, og vi skal ikke gå tilbage, siger Sune Smith-Nielsen.
Kunstgræs på højeste niveau
Kun to Superliga-klubber i Silkeborg IF og FC Nordsjælland spiller på kunstgræs herhjemme, og det betyder for dem som alle andre klubber, at der skal findes noget andet end gummigranulat at putte i banerne.
Hverken Silkeborg IF eller FC Nordsjælland ønskede at stille op til interview til denne artikel, men administrerende direktør i Silkeborg IF, Kent Madsen, har tidligere talt om en fremtid uden gummigranulat med Jyllands-Posten.
– Det er klart, at det er en udfordring for os, men der kan nå at ske meget, sagde han dengang til mediet.
Silkeborg IF satser derfor på, at kunstgræsbranchen når at udvikle et alternativ, der er lige så godt som gummigranulatet, inden forbuddet bliver aktuelt.
Kent Madsen uddyber til mediet, at en mulighed også kunne være en kunstgræsbane, der ikke havde behov for at få tilført gummigranulat. Sådanne baner findes allerede, men de vurderes endnu ikke at være gode nok til professionel fodbold.
– Der sker jo hele tiden en teknologisk udvikling på området, og det kan være, at producenterne udvikler noget granulat, der ikke indeholder gummi, så vi fortsat kan spille på kunstgræs, siger han til Jyllands-Posten.
Hvis de på Jysk Park i Silkeborg i fremtiden er nødt til helt at droppe kunstgræsset, kommer det til at få konsekvenser for både klubben og kommunen. Det fortæller direktøren.
På grund af de mange hold og klubber, der bruger banen til træning og kamp, ville man nemlig være nødsaget til at skaffe flere baner, og det ville være en udfordring.
Den sydeuropæiske fordel
Nogle af de alternativer til gummigranulatet, der er oppe og vende i øjeblikket, er kork, mandler og olivenkerner. Men problemet med dem er, at de ikke kan holde til det våde og kolde skandinaviske vejr på samme måde som gummigranulatet.
Og det bekymrer udviklingsdirektøren i FCK.
– Der er jo ingen problemer i at lægge en kunstgræsbane med noget granulat, der ikke kan tåle frost, hvis vi var i Sydeuropa, men i Danmark kan det ikke undgås, og derfor SKAL banerne kunne holde til det, siger Sune Smith-Nielsen.
Netop Sydeuropa og deres træningsmuligheder har været oppe og vende i DBU i mange år. For 25 år siden begyndte man at kigge på, hvordan dansk talentudvikling kunne indhente de lande, der lå foran os på verdensranglisten. Det fortæller Sune Smith-Nielsen.
Problemet var, at de på grund af det mildere klima havde markant flere træningsminutter end de danske fodboldspillere.
– Specielt i Portugal, Spanien og Italien havde børn og unge mange flere træningsminutter på et år ganget med de 10-15 år, talentudviklingen tager, og hvis vi mister de minutter, vi har fået med kunstgræsset, så kommer vi igen bagefter på både talentudvikling, klubfodbold og landsholdsfodbold. Uden tvivl, siger Sune Smith-Nielsen.
Også hos de lokale klubber på et markant lavere niveau end Superligaen er man smerteligt bevidste om, hvilken betydning kunstgræsbanerne har for fødekæden til det professionelle fodbold-Danmark.
– Der er jo flere lande i EU bare, hvor man ikke er så afhængige af kunstgræsbanerne. Så du kan glemme alt om at være en stor fodboldnation uden at have kunstgræs, fordi alle andre træner året rundt, siger Anders Brandt Sørensen, formand i Frederikshavn FI.
Udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen sætter fortsat sin lid til, at producenterne kan finde et brugbart alternativ, inden forbuddet melder sig i 2031. Men indtil da er han ikke bange for at kalde situationen en rød alarm for dansk fodbold.